03. feb 2022

Sådan laver du en bæredygtigheds-strategi 1

Kom i gang med bæredygtighed
– første af tre møder/workshops 

Oplæg 3. februar 2022, kl. 15:00-17:00
HSM INDUSTRI A/S, Bredstrupvej 50, 8500 Grenaa

 

Tjen penge på at gøre verden til et bedre sted
Mød selvstændig konsulent og CSR-direktør i Holmris B8 Steffen Max Høgh, der fortæller, hvordan din virksomhed kan tjene penge på at redde verden. Lær bl.a. mere om medarbejderinvolvering og cirkulær økonomi. Det grundlæggende ved bæredygtighed er, at du tager både socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvar. Både for dig selv, dine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet generelt.
Læs mere om Steffen her 

Boost din bæredygtige udvikling
Selvstændig og chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus Marie Bergh Lødrup anviser konkrete metoder og værktøjer til, hvordan du kommer i gang med den bæredygtige omstilling. Skal det lykkes, skal det være nemt og tilgængeligt for dig at tilgå viden. Det kan gøres i en B2B-løsning, hvor den samlede viden giver overblik, så du kan skabe mere bæredygtige handlinger.
Læs mere om Marie her 

 

Fælles om arrangementerne
Flere og flere virksomheder forlanger af deres underleverandører, at de kan levere og dokumentere bæredygtige ydelser og produkter. Få hjælp til at håndtere den virkelighed, uanset om du er den, der stiller – eller gerne vil stille – kravene på vegne af dine kunder, eller om du, som underleverandør, risikerer at blive fravalgt, fordi du ikke kan leve op til kravene.

Forløbet består af i alt tre arrangementer – to oplæg og en individuel workshop. 

Efter de tre møder/workshops ved du, hvordan du kan gribe det an, har det fornødne værktøj og har fået hjælp til at komme i mål!

Gæster velkomne – gratis
Tilmelding til hvert af de tre enkelte arrangementer nødvendig

Vil du være med…

· til at booste væksten i Grenaa?
· i et proaktivt erhvervsnetværk?
· til at påvirke erhvervspolitikken?

Bliv medlem