FAGSPECIFIKT ARRANGEMENT
Torsdag den 26. november kl. 07.30-09.00, Dronningens Ferieby, Dronningens Ferieby 1, 8500 Grenaa
Hvem styrer virksomheden, hvis du pludselig ikke selv er i stand til det?
Advokat og partner Mette Haase Lindhardt, Lindhardt Steffensen Advokater, giver – sammen med sine kolleger – et godt overblik over forskellige tiltag, der kan sikre virksomhedens drift og værdier, hvis du ikke selv kan.
Selv om mange ejerledere er »udødelige«, kan alle blive ramt af helt uventede livsomvæltende forhold som pludselig død, alvorlig sygdom eller skilsmisse.
For mange virksomhedsejere er det derfor relevant at oprette testamente, fremtidsfuldmagt og ægtepagt. Fremtidsfuldmagten har erstattet de tidligere generalfuldmagter, der ikke længere accepteres alle steder og sikrer, at der altid vil være et familiemedlem, eller en anden udpeget person, som kan træffe beslutninger på dine vegne, hvis du ikke selv er i stand til det længere.
Der serveres morgenbuffet i starten af mødet.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Tilmelding nødvendig – senest onsdag den 25. november 2026 kl. 12:00.

