30. mar 2017

Medlemsmøde – Claus Wistoft

Vi bor i fremtidens vækstområde

Borgmester i Syddjurs, Claus Wistoft fortalte i sin egenskab af formand for Business Region Aarhus, de omkring 50 fremmødte til medlemsmøde i Erhverv Grenaa om arbejdet i det regionale erhvervsfællesskab.

Ser vi mere en ti år ud i fremtiden, vil vores område overhale hovedstaden som landets førende vækstområde, var et af hans klare budskaber.

Han så Business Region Aarhus som et stærkt fælles vækstområde, da virksomhederne i mindre grad interesserer sig for snævre kommunegrænser.  Det vigtigste er, at der kommer nye virksomheder til det østjyske område. ”Kigger vi på, hvad der financierer kommunerne er i det al overvejende grad fra personskatter og ikke fra selskabsbeskatning,” sagde han.

E45 vigtigst lige nu

Ikke uventet fremlagde han trængslen på E45 som det vigtigste indsatsområde for det 12 kommuner store fællesskab. ”Det er utrolig vigtigt, at vi får løst trængselsproblemerne på motorvejen, for det angår os alle sammen, også jeres virksomheder her i Grenaa,” pointerede han.

 

Billedtekst:
Formand for Business Region Aarhus Claus Wistoft talte til medlemsmøde i Erhverv Grenaa.

Vil du være med…

· til at booste væksten i Grenaa?
· i et proaktivt erhvervsnetværk?
· til at påvirke erhvervspolitikken?

Bliv medlem